Hjemmeside » Genetiske sygdomme » Hvad er ansigtskranial stenose, årsager og kirurgi

    Hvad er ansigtskranial stenose, årsager og kirurgi

    Kranial ansigtsstenose, eller craniostenosis, som det også kaldes, er en genetisk ændring, der får knoglerne, der udgør hovedet til at lukke inden den forventede tid, hvilket genererer nogle ændringer i babyens hoved og ansigt.

    Det er muligvis ikke relateret til et syndrom, og der er ingen intellektuel svækkelse af barnet. Imidlertid må det møde nogle operationer i løbet af livet for at forhindre, at hjernen komprimeres i et lille rum, hvilket kompromitterer andre funktioner i organismen..

    Funktioner ved kranial stenose i ansigtet

    Karakteristika for babyen med ansigtets kranialstenose er:

    • øjne lidt længere væk fra hinanden;
    • lavere baner end normalt, hvilket får øjnene til at blive poppet ud;
    • formindskelse i mellemrummet mellem næsen og munden;
    • hoved kan være mere langstrakt end normalt eller i en trekantform afhængigt af suturen, der er lukket tidligt.

    Der er flere årsager til kranial ansigtsstenose. Det kan være eller ikke være relateret til nogen genetisk sygdom eller syndrom, såsom Crouzon Syndrome eller Apert syndrom, eller det kan være forårsaget af at tage medicin under graviditet, såsom Fenobarbital, et lægemiddel, der anvendes mod epilepsi.

    Undersøgelser viser, at mødre, der ryger eller bor på høje steder, er mere tilbøjelige til at have en baby med kranial ansigtsstenose på grund af nedsat ilt, der overføres til babyen under graviditeten.

    Kirurgi til kranial ansigtsstenose

    Behandlingen af ​​kranial ansigtsstenose består i at udføre kirurgi for at fjerne knoglesuturer, der udgør hovedets knogler og således muliggør en god hjerneudvikling. Afhængigt af sværhedsgraden af ​​sagen, kan der gennemføres 1, 2 eller 3 operationer indtil slutningen af ​​ungdomsårene. Efter operationen er det æstetiske resultat tilfredsstillende.

    Brug af seler på tænder er en del af behandlingen for at undgå forkert justering mellem dem, for at forhindre involvering af tyggemusklerne, det temporomandibulære led og for at hjælpe med at lukke knoglerne, der danner mundens tag..